- et fort i Københavns Landbefæstning

 

 

Garderhøjfortet blev anlagt i årene 1886-92 som en del af Københavns Landbefæstning. Udgifterne til Fortet blev finansieret ved private midler, bl.a. via foreningen "Den frivillige Selvbeskatning til Forsvarest Fremme", i daglig tale kaldet "Fædrelandets Forsvar". Foreningen var blevet stiftet af grosserer W.N.Nissen, da det stod klart, at der ikke kunne skaffes flertal i folketinget til finansiering af befæstningen. I årene 1885-94 blev der indsamlet ca. 1 million kroner. Pengene kom bl.a. ind ved mærkesalg, lotteri, basarer og optræden. De penge der blev indsamlet, gik først og fremmest til opførelse af Garderhøjfortet. I efteråret 1885 fik foreningen stillet en grund til rådighed ved Garderhøj af en kreds af private til anlæggelse af et fort.

Krigsministeriet stillede oberstløjtnant E.J.Sommerfeldt til rådighed som ledende ingeniør ved projektering og bygning af Fortet. Garderhøjfortet var det største af landbefæstningens anlæg. Som det eneste af forterne fik det en firkantet udformning i modsætning til de senere forter, som alle havde et trekantet grundrids. Som noget særegent for Garderhøjfortet var der anlagt en fodfolkskaserne med opholdsrum og magasiner i facen.

Fortets opgave var at vanskeliggøre en fjendtlig fremtrængen over Lundtofte-Sletten, flankere den nordre oversvømmelse og være i stand til at bekæmpe fjendtligt artilleri i området øst for Furesøen og i Dyrehavens sydkant.

Da "Fædrelandets Forsvar" overdrog Garderhøjfortet til krigsminister Bahnson, blev det ikke foræret til staten som ejendom, men kun udlånt så længe, at Københavns Landbefæstning blev opretholdt. Foreningen overdrog udøvelsen til et permanent selvsupplerende udvalg bestående af "Syv gode danske Mænd, hvem Fædrelandets Forsvar ligger stærkt på Hjerte". Der blev i den forbindelse oprettet en fundats, hvoraf det fremgik, at når fortet ikke mere kunne tjene fædrelandets forsvar, skulle dette udvalg bestemme, hvad der skulle ske med fortet.

Ved landbefæstningens nedlæggelse i 1920 overlod udvalget brugsretten til Krigsministeriet. Fortet er siden blevet anvendt både som ammunitionsmagasin og øvelsesplads for forsvaret og politiet.

Den gamle konstruktion, hvorefter fortet blev drevet af en kreds af gode danske mænd er nu blevet genskabt. Den 24. marts 1996 overdrog forsvarsminister Hans Hækkerup fortet til Garderhøjfonden. Det er fondens formål, at føre Garderhøjfortet tilbage til sit oprindelige udseende, for at kunne åbne det for offentligheden.

Oberstløjtnant E.J.Sommerfeldt Fortets konstruktør oberst Elisæus Janus Sommerfeldt (1842-1903)

Sommerfeldt var manden bag den ingeniørtekniske udformning af Garderhøjfortet og de andre forter på Nordfronten. Han skabte også Vestenceinten og "Den danske Front". At han var internationalt anerkendt som fæstningskonstruktør vidner, at han foruden at være kommandør af 2. grad af Dannebrogsordenen og Dannebrogsmand var dekoreret med kommandørkorset af 2. grad af den svenske Sværdorden, ridderkorset af den siamesiske Kroneorden, kommandørkorset af den nederlandske Oranje-Nassauorden og ridderkorset af den østrigske Franz Josef orden.

Klik på billedet og læs hvad VORT FORSVAR skrev ved hans død i 1903

 

6. fæstningskompagni fotograferet foran hovedindgangen til Fortet.

Billedet er taget i 1897, fem år efter Fortets aflevering til Krigsministeriet. Soldaterne er iklædt uniform M/1880 - en mørkeblå, toradet uniform.

6. Fæstningskompagni

 

Mellemkrigsperioden

Strubegraven set fra øst i slutningen af 1930-erne. Bemærk, at den nye indgang med rampen endnu ikke er bygget.

Foran indgangen til Artillerikasernen holder 2 Ford A lastvogne.

 

Strubegraven

 

Strubekasernen

Strubekasernen 1889

 

Skytsetagen med forsvindingstårnene